Arbejdsdag 2015

På arbejdsdagen fik vi ordnet følgende:

-Sat skiltepæle i jorden så vi kan få privatvej skilte op
Vejen er privat og uvedkommende parkering er ikke tilladt. Det gør vi nu opmærksom på

-Malet borde og bænke ved grillområdet på Teglbrændervej
Området deler vi med naboejendommen og vi har fælles vedligeholdelse.
I kan alle frit bruge området, bare husk at vise hensyn

-Fik lagt ekstra fliseindgang til cykelparkeringen på Teglbrændervej mod Oldermandsvej
Det har været lidt bøvlet at komme til cykelparkeringen. Det skulle der gerne være rådet bod på nu.

-Sat blomsterkasser op ved skure og skraldeområder
Nu skulle vi gerne slippe for at der parkeres foran døre og indgange. Hvis du ser de trænger til vand, så vand dem gerne

-Pyntet haven med blomsterkasser
Der er sat tre kasser med blomster op i haven. Derudover er der sat en regntønde op ved skuret ud mod Bissidervej. Hvis du opdager blomsterne trænger, så vand dem meget gerne.
Derudover fik vi fjernet ukrudt omkring skuret og gjort området pænt

-Ryddet nogle buske væk som ikke var pæne
I området omkring cykelstativet har vi tyndet ud i de små træer og kørt dem på genbrugspladsen

-Sat grønne mærkater på alle cykler
Alle cykler som om tre måneder stadig har grøn mærkat på vil blive fjernet

-Ryddet gamle cykler væk og sat dem frem til afhentning
I kælderen ved Teglbrændervej 1 har der det sidste år stået en masse gamle cykler uden ejer.
De er nu fjernet, så vi kan få plads til næste læs om tre måneder

- Spist frokost sammen både lørdag og søndag. Drukket kaffe/øl og vand og hygget os i solen
Stort tak for hjælpen til alle, der gad give en hånd med.

Arbejdsdag juni 2014

Kære alle,
Igen i år byder vi alle velkommen til en arbejdsdag hvor vi dels kan møde hinanden og dels få ordnet nogle ting som kommer os alle til gavn.

På arbejdsdagen vil vi fokusere på at få ryddet op i cyklerne.
-Vi vil anlægge cykelstativ på Teglbrændervej i enden ud mod Bisiddervej
-Der vil blive monteret skråstillet cykelstativer på Stenhuggervej
-Alle cykler vil blive stillet i kælderen, så de ikke flyder på fortovet

Arbejdsdagen i år strækker sig over to dage:
Lørdag d 21 juni fra 9-15
Søndag d 22 juni fra 9-15
Sted: Vi mødes ved grill området på Teglbrændervej siden.

Vi ved fra sidste år, at det tager tid at få gravet ud og anlagt cykelstativ og derfor har vi i bestyrelsen sat to dage af.
Samtidig håber vi selvfølgelig at alle jer der ikke kan lørdag vil komme søndag og vice versa.

De sidste par år har der været et rigtig flot fremmøde og vi håber, at i alle har lyst igen og at i tager jeres nabo med.
Der vil som sædvanligt være lidt hygge med grill, øl og vand, som jo samtidig er en formidabel mulighed for at dyrke det gode naboskab.

Alle bidrag er meget velkomne og du må hellere komme og give den gas i et par timer end helt blive væk.

Generalforsamlingen 2014

Generalforsamlingen 2014 er vel overstået. Det var glædeligt at se så mange fremmødte. For det er vigtigt at så mange som muligt bliver hørt og så mange som muligt tager ansvar for vores fælles ejerforening.

Det egentlige referat bliver sendt med posten, men kort fortalt:

  • Regnskabet for 2013 blev godkendt
  • Budget for 2015 blev vedtaget (vi er et år fremme)
  • Bestyrelsen blev genvalgt

Vi ønsker alle et godt år
Bestyrelsen

Vellykket arbejdsdag

Arbejdsdagen er overstået og det var jo helt fantastisk at se så mange komme og give en hånd med og i skal alle have stor tak.

  • IMG_0714
  • IMG_0717
  • IMG_0719
  • IMG_0720
  • IMG_0722
  • IMG_0723
1 2 3 4 5 6
jQuery Image Slideshow by WOWSlider.com v3.8

Som i kan se på billederne så blev der lagt et kæmpe arbejde i at få cykelstativer op. Det var lidt for ambitiøst et projekt til at det kunne nås på de timer der var sat af om lørdagen. Så på vegne af hele ejendommen er der store roser og respekt for at i gad fortsætte søndag. Så håber vi i er friske næste år og anlægger cykelstativ i den anden ende også…:)

Derudover fik vi luget ud i både ukrudt og møg i kælderen. Som det ses så var der rigtig meget.

Der er også forberedt oprydning af cykler, så husk at fjerne den lille seddel der er sat på din cykel. Ellers bliver den fjernet indenfor de næste par måneder. Hvis du ved at din nabo er ude og rejse i længere tid, så fjern seddelen for ham/hende, og dyrk det gode naboskab:)

Sidst men ikke mindst fik vi også hygget i solen, mødt hinanden og grillet og spist sammen.

Arbejdsdag

Igen i år afholder vi en fælles arbejdsdag, hvor vi sammen kan gøre en indsats for at holde fællesarealerne pæne og nydelige så der er hyggeligt at være.

Se opslag i opgangene for nærmere program.

Data: 1. Juni
Tid: 10-14
Sted: Vi mødes ved grill området på Teglbrændervej siden.

Ny hjemmeside

Der er nu de mest basale oplysninger på hjemmesiden. Du er velkommen til at skrive en kommentar, hvis du har ideer til hjemmesidens indhold. Bestyrelsen arbejder løbende på siden. Der er planer om at opdatere med følgende tiltag:

  • Billeder af bestyrelsen, så I ved hvem vi er
  • Opdatere med nyheder fra de ting der sker i ejendommen (arbejdsdage, større vedligeholdelses projekter)
  • Praktisk omkring ejendommen (vaskekælder, cykelkældre)
  • Til salg i ejendommen

Vi skal dog også være varsomme med hvad vi offentliggører og det er vi i bestyrelsen opmærksomme på.
Har du tid og evner til at lave smarte hjemmesider, så smid endelig en kommentar.
Venlig hilsen
Bestyrelsen